Velkommen hjem

”Det her med et hjem er ikke noget, vi kan tale om som fire vægge længere.”I 1910 havde hver dansker 15 boligkvadratmeter, og nu nærmer tallet sig 60. Den udvikling kan ikke fortsætte – den er alt for energi- og pladskrævende. Men hvad er løsningen? Det drøfter vært Mikkel Frey Damgaard med John Zoffmann, som blandt andet er kendt fra indretningsprogrammerne ”Roomservice” og ”Tid til hjem”, og Peter Bur Andersen, der er kreativ direktør i Briq, der designer byrum. I afsnittet hører vi blandt andet om, at overraskende mange mennesker først og fremmest betragter deres kvarter og nabolag som ”hjemmet”. Det giver os måske mulighed for at skære ned på de private kvadratmeter. Men hvordan tilgodeser vi så de mange mennesker, der også har brug for hjemmet til at lade op, få ro og bygge hule? --------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyouhttps://www.bonava.dk/https://www.connectyou.nu/

”Der er forskel på at være hjemme og at høre til.”Ida Winther er lektor på DPU og har forsket i ”hjem” i over 20 år. Hun taler i afsnittet ”Kom hjem” med jordemoder, stewardesse og blogger Heidi Meyer om, hvad det vil sige at føle sig hjemme – i boligen, på farten, i en sammenbragt familie og i sin krop. Vært Mikkel Frey Damgaard styrer samtalen, som blandt andet kommer ind på, hvornår vi føler os hjemme, og hvordan følelsen af hjem kan skabes uden for hjemmets fysiske rammer. Forskellige mennesker bruger forskellige metoder til at skabe en hjemlig atmosfære omkring sig. Men der er også mange fællestræk i vores måde at skabe hjem på – f.eks. vil de fleste af os gerne vise vores gæster, at vi er del af noget større, og derfor kan vi godt lide at indrette os med nogenlunde ens genstande. Hør mere om hjemmet som følelse, idé og sted i dette afsnit.--------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyouhttps://www.bonava.dk/https://www.connectyou.nu/

”Folk, der har et naboskab, har en højere oplevet livskvalitet end andre.”Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Men også unge mennesker oplever ofte ensomhed, selvom de bor side om side med andre mennesker. Og faktisk vil en tredjedel af os gerne opgive en bid af stuen til fordel for nogle kvadratmeter, som vi kan være fælles med andre om. Men hvordan kan vi indrette os, så vi får dette fællesskab og undgår ensomheden? Det undersøger stifter af TagTomat Mads Lauritsen og Filantropidirektør i Realdania Nina Kovsted Helk sammen med vært Mikkel Frey Damgaard i dette afsnit af ”Velkommen Hjem”. Hør om de mange initiativer og kreative løsninger, som bliver udviklet i disse år, og om hvordan vi kan hjælpe fællesskaberne bedst muligt på vej og tænke dem ind allerede fra første spadestik. Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Men også unge mennesker oplever ofte ensomhed, selvom de bor side om side med andre mennesker. Og faktisk vil en tredjedel af os gerne opgive en bid af stuen til fordel for nogle kvadratmeter, som vi kan være fælles med andre om. Men hvordan kan vi indrette os, så vi får dette fællesskab og undgår ensomheden? Det undersøger stifter af TagTomat Mads Lauritsen og Filantropidirektør i Realdania Nina Kovsted Helk sammen med vært Mikkel Frey Damgaard i dette afsnit af ”Velkommen Hjem”. Hør om de mange initiativer og kreative løsninger, som bliver udviklet i disse år, og om hvordan vi kan hjælpe fællesskaberne bedst muligt på vej og tænke dem ind allerede fra første spadestik. Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Men også unge mennesker oplever ofte ensomhed, selvom de bor side om side med andre mennesker. Og faktisk vil en tredjedel af os gerne opgive en bid af stuen til fordel for nogle kvadratmeter, som vi kan være fælles med andre om. Men hvordan kan vi indrette os, så vi får dette fællesskab og undgår ensomheden? Det undersøger stifter af TagTomat Mads Lauritsen og Filantropidirektør i Realdania Nina Kovsted Helk sammen med vært Mikkel Frey Damgaard i dette afsnit af ”Velkommen Hjem”. Hør om de mange initiativer og kreative løsninger, som bliver udviklet i disse år, og om hvordan vi kan hjælpe fællesskaberne bedst muligt på vej og tænke dem ind allerede fra første spadestik. --------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyouhttps://www.bonava.dk/https://www.connectyou.nu/

”Vi blev alle sammen slået hjem i ludo.”Vi er vant til at dagligdagen i høj grad udspiller sig uden for hjemmet. Vi mødes ude og nyder at bruge byrummet. Men under corona-nedlukningen blev vi tvunget til at bruge hjemmet til alt. For nogle var det en lettelse at have færre sociale arrangementer og mindre pres fra omverdenen. For andre har det været anstrengende at tilbringe så meget tid inden for hjemmets rammer. Det taler vært Mikkel Frey Damgaard og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om i denne første episode ud af tre om hjemmet efter corona. --------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyouhttps://www.bonava.dk/https://www.connectyou.nu/

”Hvordan maksimerer vi glæden i vores hjem på vores egne præmisser?”Har corona ændret vores måde at forstå hjemmet på for altid? Det taler vært Mikkel Frey Damgaard og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om i endnu en episode om ”hjemmet efter corona”. Under nedlukningen blev hjemmet vores sikre base, fordi det pludselig var usikkert at bevæge sig udenfor. Det sætter tanker i gang og kan fremprovokere nervøsitet hos mange. Men måske vi også kan bruge oplevelserne konstruktivt? I hjemmet kan vi indrette os efter vores behov. Og vi skal måske være bedre til at lade netop behovene styre vores indretning – frem for boligmagasiner og andres forventninger. Dit hjem er din personlige opladestation, og mens nogle mennesker også kan lade op andre steder, så har andre kun ét opladestik – nemlig i deres hjem. --------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyouhttps://www.bonava.dk/https://www.connectyou.nu/

”Vi skal tænke på nybyggeri som et sammenskudsgilde. Den fest vi alle elsker.”Under corona-nedlukningen fik nabolaget ny betydning for mange danskere. Hvad har det lært os om fællesskabet og naboskabet, som vi måske kan få gavn af i fremtiden? Vært Mikkel Frey Damgaard taler med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i den sidste episode af tre, som omhandler hjemmet efter corona. Samtalen handler denne gang om nabolagets betydning under og efter corona-nedlukningen. Kan nabolaget gøre os mere robuste og modstandsdygtige, når verden bliver mere usikker? Har vi lært at dele lidt mere? Og har corona måske været starten på en positiv spiral af overskud, hvor vi som naboer kan give og tage af det, som vi har brug for?--------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyouhttps://www.bonava.dk/https://www.connectyou.nu/

Vi danskere har rigtig mange kvadratmeter at boltre os på – måske flere end vi reelt har brug for. Er det tid til, at flere af os rykker sammen og deles mere om pladsen? I dette afsnit af ”Velkommen Hjem” taler vært Mikkel Frey Damgaard med journalist, TV-vært og børnebogsforfatter Mattias Hundebøll, som bor i et stort bofællesskab med blandt andre sin hustru, sine børn og sine svigerforældre. Mattias fortæller om, hvordan det i starten var udfordrende, men at det siden er blevet en kæmpe gave for familien. Der er ekstra hænder til at tage sig af børnene, og det giver fleksibilitet i hverdagen. Måske der i virkeligheden bliver mere plads til udfoldelse for den enkelte, når man bor flere under samme tag? Lyt med og find ud af, hvorfor et moderne kollektiv kan være løsningen på meget mere end pladsmangel.

Danskerne flytter sammen i familiefællesskaber som aldrig før. Og det er måske en god ting. Der er nemlig forskning, der peger på, at vi får øget livskvalitet og lever længere, hvis vi indgår i sociale fællesskaber. Det ved skuespiller, TV-vært, musiker og foredragsholder Peter Mygind en del om. Han bor i et bofællesskab med i alt fire generationer af samme familie: Ham selv, hans hustru, hans svigermor, hans to sønner, hans svigerdatter og to børnebørn.Peter interesserer sig meget for fællesskaber – herunder også det fællesskab, man har med sin nabo. Det har han blandt andet skrevet bogen ”Myginds mission om”, og det danner også grundlag for hans samtale med Mikkel Frey Damgaard i dette afsnit af Velkommen Hjem.

”Altså, jeg er jo en værre julegris” siger tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph i dette afsnit af Velkommen Hjem, hvor vi undersøger, hvad det vil sige ”at komme hjem til jul”. Cecilie er i samtale med vært Mikkel Frey og boligforsker Mette Mechlenborg fra Aalborg Universitet, som blandt andet har forsket i, hvad hjemmet betyder for os i julen. I dette afsnit kan du høre om Cecilie Rudolphs mange juletraditioner og om, hvorfor hun elsker julen så meget. Du kan også høre om, hvorfor genkendelighed er så afgørende for vores følelse af at være hjemme i julen, og hvordan julen også er den tid, hvor det usynlige bliver synligt. Samtalen kommer derudover ind på, hvordan genkendeligheden bliver udfordret i år, hvor julen i den grad er præget af COVID-19, og vi ikke alle kan være sammen med de mennesker, vi er vant til at fejre jul med. Er det måske en anledning til at retænke julen og gøre den mere bæredygtig?

Det er svært at komme på et tidspunkt i nyere tid, hvor vores arbejdsliv har ændret sig så radikalt, som det har i 2020 og 2021. Onlinemøder, skriveborde i soveværelset og hjemmeskoling i baggrunden har vendt op og ned på vores arbejdsliv - og dermed også på vores hjemmeliv. “På det mentale plan er jeg blevet mere og mere ensom”, fortæller TV-vært Cecilie Nielsen i dette afsnit af Velkommen hjem, hvor hun i dialog med vært Mikkel Frey og stressforsker fra CBS Pernille Pedersen undersøger, hvad hjemmearbejdet egentlig betyder for os. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er 67 % af danskerne faktisk tilfredse med at arbejde fra hjemmet. Men har vi egentlig forstået det radikale i den forandring, vi har været igennem? Og hvad betyder det for vores stressniveau, kollegaskab og ikke mindst for vores fremtidige arbejdsliv og hjemmeliv?

Jesper Søndergaard Hemmingsen aka @forstadsfar har valgt at bo i forstaden - ligesom halvdelen af alle danskere. Men er den danske forstad bare et billigere alternativ til storbyen? Eller har den en værdi og identitet i sin egen ret? Hvis du har overvejet - eller måske allerede besluttet dig for - at etablere dig i en af de danske forstæder, så lyt med her, når @forstadsfar går på jagt efter forstadens kvaliteter i samarbejde med vært Mikkel Frey Damgaard og journalist Torben Weirup, der har skrevet bogen “Forstadsland”.

“Jeg føler mig hjemme, når jeg har natur omkring mig”, sådan siger tidligere videnskabelig direktør i København Zoo, Bengt Holst i dette afsnit af “Velkommen hjem”. Og netop vores behov for naturen, er omdrejningspunktet for Bengt Holsts samtale med vært Mikkel Frey Damgaard og Livia Urban Swart Haaland, der er medstifter af ØsterGRO. Livias mission er at give storbyens borgere mulighed for at følge et økologisk landbrug på tætteste hold, og hun er enig med Bengt Holst i, at vi har brug for naturen, for at være hjemme. Men hvordan tilgodeser vi overhovedet det behov i storbyen? Er taghaver, plantekrukker og parker nok til at tilfredsstille vores naturlængsel? Eller skal vi som samfund gå mere drastisk til værks? Lyt med og bliv klogere på din egen naturlængsel, og hvad du skal stille op med den. God fornøjelse.

Hjemmet er en stor kilde til CO2-udledning. Men det er ikke kun energiforbruget til din opvarmning og elektricitet, der påvirker klimaet. Materialerne, som dit hjem er bygget af, er højst sandsynligt meget store syndere. Over dit hjems totale levetid udgør udledningen fra selve byggeriet og byggematerialerne 50-75% af dets samlede CO2-belastning. Så der er rigtig god grund til at udforske nye materiale til at bygge fremtidens boliger af. Journalist og forfatter Signe Wenneberg, der selv bor i et træhus, er meget optaget af, hvordan vi kan gøre hjemmet mere bæredygtigt. I dette afsnit af Velkommen Hjem er hun i samtale med vært MIkkel Frey og Programdirektør for bæredygtigt byggeri hos VELUX Group, Lone Feifer om, hvordan vi kan føle os hjemme med god klimasamvittighed.

Kan man finde stilhed i en larmende by? Det spørgsmål svarer journalist og forfatter Peter Olsen blandt andet på i sin nye guide til København - “Stille København - om byens stille oaser”. Og netop stilheden er emnet for dette afsnit af Velkommen Hjem. Uanset hvor socialt anlagt man er, har alle mennesker brug for åndehuller. Det er et vigtigt fokus i udviklingen af nye boligområder og bydele - de stille steder, som skaber ro, tryghed og - måske også - følelsen af at være hjemme. I dette afsnit har vi forladt studiet og sendt vært Mikkel Frey Damgaard og Peter Olesen på en vandring gennem København på jagt efter de stille oaser.

“Hvis naturen var mere komfortabel, så ville jeg bo i den”, siger journalist og blogger Maj My Midtgaard Humaidan i dette afsnit af “Velkommen hjem”. Back to nature-bølgen er over os. De fleste af os drømmer nok om at have planter, dyreliv, åbne vidder og frisk luft omkring os. Men den frie, åbne natur er også besværlig og ofte lidt langt væk fra job, rutiner og socialliv. Så hvordan kan vi kombinere de mange hensyn, der skal gå op i en højere enhed? Og kan vi i det hele taget føle os hjemme i det grønne? Det undersøger Mikkel Frey Damgaard i selskab med Maj My og Lektor i Friluftsliv ved KU, Anton Stahl Olafsson, der om nogen ved, hvor vigtig naturen er for os.--------------”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyou.